Du vil opleve favnende fællesskab og faglighed på mellemtrinnet

Hvert trin på Lukasskolen har sine egne lærere med erfaring i netop de årgange. Det gælder selvfølgelig også i 4., 5. og 6. klasse! Vores lærere er topprofessionelle og har en høj faglig tilgang til både undervisning og samarbejdet med dig som forælder.

Vores skole er ikke større, end at eleverne mødes på kryds og tværs af skolen og snakker, hygger og leger. Det nyder alle årgange godt af, for det giver en helt særlig energi og fællesskab!

En tryg skoledag og tæt sammenhold er vores fokus

Lærerne på mellemtrinnet har erfaring – de er med i teamet, hvor de følger 4., 5. og 6. klasse. Igen og igen og.

Vores lærere er vant til at arbejde med at skabe en tryg og inspirerende skoledag for børnene, hvor trivsel og faglighed er nøgleordene. Er du tryg ved dine klassekammerater og læreren, så er du også mere klar til at lytte, lære og udvikle dig. Vi vil være ”skolen du ikke vil hjem fra”! Derfor har vi på mellemtrinnet stor fokus både på det enkelte barn, men også det enkelte barn i fællesskabet med andre.

Vi kalder det klasserumsledelse – at skabe et rum, der giver ro til fordybelse og læring. Vi ønsker både at lære eleverne en maaasse (uddannelse), men også lære at mine ord og handlinger har indflydelse på min og andres hverdag (dannelse). 

Rummelighed på Lukasskolen ... "hvor er I gode til det"

Rummelighed. Smag på ordet. Det er ikke pral, men vi er gode til at skabe plads til hver enkelt elev. Det siger vi ikke bare selv, men forældre fortæller om det. Om du interesserer dig for fægtning, svømning, bøger, fodbold eller rollespil … så er det bare super cool. Om du tror på Gud eller slet ikke tror på noget som helst, så er det bare super cool.

Vi lægger vægt på, at der er plads til alle – ethvert menneske er unikt. Det betyder helt konkret, at vi også er klar med hjælp til den enkelte elev, hvis der er behov for det, eller måske udfordrer vi med opgaver, der kildrer din nysgerrighed og udvikling endnu mere. Jo – vi rummer alle. Ikke bare med ord men i handling. 

Omsorg fra dine lærere – og at lære omsorg for hinanden

Lærerne er tæt på. Punktum. Det er vores erklærede mål, at det skal være trygt at gå i skole. Vi kan endda gå så langt som at sige, at vores erklærede mål er, at hver dag skal være en god dag! Det kræver, at vi er tæt på eleverne og viser hver eneste elev, at vi ikke bare vil være sammen med dem sådan ”professionelt”. Vi interesserer os for hver enkelt elev og bekymrer os, hvis en elev ikke ser ud til at trives. Så sætter vi ind og inddrager gerne hele klassen.

Vi ringer også hjem til forældre! Hellere én gang for meget end én gang for lidt. Hvorfor? Fordi vi på mellemtrinnet har brug for tæt kontakt både om store og små ting, så vi sikrer, at hvert enkelt elev bliver set, hørt og anerkendt. Af os voksne men også af de andre i klassen.

Hvad, hvor, hvordan eller hvorfor? Spørgsmålene kan være mange ... og de er velkommen. Hver og én.

Har du spørgsmål til priser, rabatter eller helt konkret hvordan det sker, så tag endelig fat i Maybrith.

Maybrith Østergaard

Maybrith Østergaard

Skolesekretær

Et nært fællesskab giver værdi

Hos os bliver du ikke én blandt mange! Vi er rigtig gode til at se dig, for vi har kun 23 elever i en klasse. Det har vi valgt, fordi det giver tid til dig, den enkelte elev

Hver onsdag samles hele skolen til fællessamling og giver den gas med sangen ”Vi er Lukasskolen”. Det er både hyggeligt og nærværende samtidig med at vi i praksis får mærket at alle store og små – og dem midt i mellem - er med! Og så møder vi hinanden på gangen – og siger da lige hej!

Dine kommende lærere på mellemtrinnet på Lukasskolen

Hvert trin på Lukasskolen har sine egne lærere med erfaring i netop de årgange, og det gælder naturligvis også mellemtrinnet. Vores lærere er top professionelle og har en høj faglig tilgang til både undervisning og samarbejdet med dig som forælder. Vores skole er ikke større, end at eleverne mødes på kryds og tværs af skolen og snakker, hygger og leger. Det nyder alle årgange godt af, for det giver en helt særlig energi og fællesskab!

Anne Birgitte Kure

Anne Birgitte Kure

Lærer

Dorit Asmussen

Dorit Asmussen

Lærer / bibliotekar

Mai-Britt Skifter

Mai-Britt Skifter

Lærer / Musikskoleunderviser

Karen Vibe Christensen

Karen Vibe Christensen

Lærer

Karsten Nissen

Karsten Nissen

Lærer

Henrik Stendahl

Henrik Stendahl

Lærer

Lena Rahbek Hougaard

Lena Rahbek Hougaard

Lærer

Andreas Krag

Andreas Krag

Lærer

Ruth Myhre Jørgensen

Ruth Myhre Jørgensen

Lærer

John Ward

John Ward

Lærer

Fyldt med værdi



Skole skal være meget mere end ligninger, tysk grammatik og andet godt. En god skole former dit barn og giver et værdifuldt grundlag for livet. Se dét grundlag værner vi om. Vi er en kristen friskole i Vejle, og det har stor betydning i vores hverdag. Derfor siger vi #fyldtmedværdi.

Rul til toppen