En kristen friskole – sådan!
Lukasskolen bygger på kristne værdier. Helt konkret betyder det, at vi ser hver enkelt elev som unik – skabt og elsket af Gud. Vores udgangspunkt er, at den enkelte elev har fået givet en personlighed og nogle evner, som det er vores opgave at hjælpe med at udvikle.
Skolen er oprettet af både folke- og frikirker i Vejle. Læs meget mere om hvad det betyder i hverdagen for dit barn.
Skole skal være meget mere end ligninger, tysk grammatik og andet godt. En god skole former dit barn og giver et værdifuldt grundlag for livet. Se dét grundlag værner vi om. Vi er en kristen friskole i Vejle, og det har stor betydning i vores hverdag. Derfor siger vi #fyldtmedværdi.
Vi dyrker et tæt samarbejde med jer som forældre
Nærhed er simpelthen essensen i både en værdifuld skolegang, men ikke mindst et værdifuld samarbejde mellem jer som forældre og os som skole.
Såå hvordan det? Vi prioriterer en tæt og nærværende dialog – med energi, nærvær og empati. For sammen skal vi give dit barn en god og givende skoletid. Læs mere om hvordan vi konkret gør og hvad det sådan helt-helt konkret betyder for jer.
Har du et spørgsmål?
Vi er altid klar til en snak. Som i altid. Spørg os endelig, hvis du er nysgerrig på Lukasskolen, er interesseret i en rundvisning, undrer på noget eller noget helt fjerde. Vi glæder os til at snakke med dig.